VOGELIUS
Carpe Diem > Foto fra rejser > Thailand 2013 > Chiang Rai 

Chiang Rai 

11-3 til 14-3-2013

Vi havde hjemmefra booket et 4 stjernet Hotel, Laluna. Jeg havde ikke overnattet i Chiang Rai før - turister sover altid i Chiang Mai - så jeg ville være sikker på at bo godt , og med Wi-fi og swimmingpool. Det var også godt - rigtigt godt endda - og da højsæson'en lige var slut, var prisen rimelig. 

Vi ankom tidlig om morgenen så klokken 11 gik turen ned til floden Mae Kok, ( ikke Mekong ). Floden kommer fra Burma og i regntiden stiger vandstanden voldsomt.
De viste hytter som bruges til at spise i - sove til middag - sættes op hvert år efter regntiden, og pilles ned igen når højvandet begynder i september. Her er dejligt frisk nede i floden. Temperaturen idag er kun 26 grader.
Har man ikke prøvet det skal det prøves, de thailandske langskibe, som en kæmpe kano skyder frem med 60 km i timen, bagerst er larmen også med i prisen. Vi sejlede for os selv og sad forrest.

Bådens kaptain har selvfølgelig ikke redningsvest på, han styrer de fire ( nogle gange seks ) cylinder og burde være døv.


Inde på bredden var en typisk thailandsk ko, den ser på , mens vi racer forbi.
 
 
På vejen ned ad floden, er der tænkt på turister, vi fik tilbudt en tur på en elefant ned gennem floden, undervejs blev den sulten og stoppede for at spise buske sem den iflg. dens fører godt kunne lide.
Vi flytter ikke sådan bare en 5 tons elefant, så vi lod den spise, de spiser op til 100 kilo grøntsager om dagen !
 
 
Efter turen, købte vi bananer og sukkerrør til den, de forsvandt lige så hurtigt som Wannapa kunne få dem op af posen, tre bananer i én mundfuld var ikke noget problem.
 
 
 Der var på turen også en slangefarm , supermarked m.m. Den næsten hvide kvælerslange er 5 meter lang og vejede lige knap 40 kilo, den spiser en hel kylling om ugen.
Jeg blev forsikret om den havde spist for denne uge.
 
Vejen til og fra floden foregik med cykeltaxi, de havde ikke travlt, så de ventede de tre timer vi sejlede og kørte os tilbage til centrum, pris for os begge inkl. ventetid 30 dkr.
  
 
 Næste dag skulle vi på bjergtur, Chiang Rai har i modsætning til Chiang Mai høje bjerge, vi var oppe i 2500 meters højde, vores chauffør påstod der om natten var ned til 5 grader deroppe.
 
Vi kom forbi en af de meget store teplantager, de dyrker en rigtig god grøn the, den var vi inde og smage på, vi købte også med hjem til et årsforbrug. Theen håndplukkes på de stejle bjergskråninger.
   
 
Hovedgaden i Chiang Rai er blevet en stor by værdig, ChiangRai har nu også egen lufthavn, og busser direkte til Bangkok, begge flere gange daglig.
 
 
12 km. syd for ChiangRai er det nyopført et helt hvidt tempel, det eneste i Thailand. Det er betalt og tegnet af en privatmand. En meget smuk og anderledes oplevelse af et thailandsk tempel .