MONT BLANC 2009

I sommerferien 2009 havde vi afsat tre uger til en biltur til de Franske Alper.
På forhånd havde vi i Valmorel lejet en stor ferielejlighed for 15 dage. Tiden før og efter var afsat til Sydtyskland og Schweiz.
Hovedmålet var at "bestige" Mont Blanc ved hjælp af varmt tøj og et par svævebaner. Vi nåede op i 3.842 meters højde i klart solskin på nabobjerget
Aiguille du Midi. Mont Blanc med dets 4.807 meter er ikke for andre end bjergbestigere. Det er et flot hvidt Bjerg med en gletsjer- Mer de Glace-som hele sommerhalvåret giver vand ned til byen Chamonix, og om vinteren er den perfekte skisporttur. Et FOTO af bjerget kunne vi da tage:


Flot er det!!

Byen Chamonix er en lille vinterperle af et skisportsted, iflg. Jyllands Posten er det et af de dyreste og bedste steder, hvor man kun skal komme hvis man er en øvet skiløber. Byen ligger i 1.035 meters højde med floden l'Arve løbende gennem byen. Der er kun 86 km til Genève som er nærmeste storby. Og kun 1500 km fra Holeby.

Bjerget Aiquille du Midi kan også om sommeren bestiges med ski og klatresko, billedet er taget fra svævebanen:

De to højeste skisportsteder er Grand Montets med 3.275 meter og Aiguille du Midi med 3.842 meters højde. Det sidstnævnte besøgte vi alle fire - dog uden ski. Skulle man få lyst til en uge i Chamonix i januar/februar 2010 ville det for os fire koste ca. 25.000 kr. hvortil kommer mad og drikke og leje af ski. Så det er både varmere og billigere at besøge byen om sommeren, hvilket varmt kan anbefales.

 

Mont Blanc