VOGELIUS
Carpe Diem > Foto fra rejser > Kefalonia 2011

Kefalonia 2011



 Søndag den 22. maj var det koldt, tirsdag den 24. lovede de regn,
 torsdag den 26. torden og regn og 14 grader ,  

  hvad gør man ?

 Man "griber dagen" og komputeren og finder en tur til Kefalonia - een uge på 3½ stjerne hotel med  morgenmad nedsat med 2850 dkr, og to gange vogelius - Steen og Jørgen smutter i lufthavnen den  24. maj kl. 05.00 og flyver i tre timer.

 
Nu er temperaturen 24 grader, og det regner IKKE, solen skinner. 




 Flere billeder taget af Steen på Picasa, klik på billedet herunder og vælg derpå diasshow
 øverst til venstre
 
 
 
 

På vej mod Wien, kunne jeg ud af vinduet se et fly nærme sig på tværs af vores rute mod syd, det passerer os 200 meter over

Her er Donau lige før Wien

Alperne skulle vi også forbi

 

Kefallinia kaldes øens lufthavn, den var ikke stor og vi var eneste fly, så vi gik ind over banen

Steen foran 737 fra Jettime - flot solskin og 24 grader den 24 maj 2011

 

Vores hotel - Princess lå i Lassi 6 km. fra lufthavnen - dejligt nyistandsat med lækker pool

 

Lassi havde en meget stor strand lige overfor hotellet og så denne lille hyggelige ved vejen til hovedstaden Argostoli

På busturen rundt på øen kom vi til denne strand - den flotteste - men der var kl 09.43 kun to mennesker

 

Stranden i Fiskardo er ikke for de sarte

 

Alle haver i Lassi havde citrontræer - og mange af citronerne var modne. Onsdag tog vi på en heldags bustur øen rundt.

Byen Assos med den gamle ridderborg - skulle være første stop, den ser ikke ud af meget - men

der var skønt her er Steen i byen Assos - den faldt vi for eget lille og med en god strand. Der var en borg fra 1500 tallet og næsten ingen biler .Skal man slappe af et par dage uden internet og butikker er dette stedet

Fiskardo er den nordligste by, her er bibeholdt de blå døre og vinduer. Så sydpå til frokost i Agia Efimia

Kold lokal hvidvin er sagen, guiden lovede vi skulle få "vingården" at se senere


Først skulle vi under jorden, ned at sejle i en underjordisk sø, derpå til en drypstenshule også under jorden

Der var vådt og behageligt køligt


Så et nonnekloster


Der bor 12 nonner idag og de bor godt, stedet er bygget til 100 nonner og nyrestaureret efter jordskælvet i 1953.


Vi skulle smage vin, vinbønderne på Kefalonia har sammen med EU bygget denne nye tappehal, hvor vinen presses og de forskellige druer blandes eller gæres hver for sig. Den halvtørre hvidvin af de fem druesorter faldt bedst i vores smag.

Hvad vi ikke vidste, var at tyskerne i september 1943 - efter Italiens overgivelse - slagtede hele den italienske hær på øen, tallet er lidt uklart, men denne mindesten i hovedstaden Argostoli har tal på, den italienske division Acqui, mistede 1315 mand i kamp, 3000 forsvandt på havet og 5155 blev skudt fra den 15-26 september af tyskerne som ikke ønskede krigsfanger!!!

Hvad vi heller ikke vidste, var at øen den 13 august 1953 blev ramt af et meget kraftigt jordskælv som ødelagde 75% af husene og fik øens befolkning til at emigrere, ifølge guiden er de ikke vendt tilbage - de mistede alt. De første som kom til hjælp var israelske krigskibe 4 stk. Sverige og England sendte lægehjælp, men der kom ikke mange penge. Øen er idag på ret fode og der bor 40.000 som lever af oliven-, vin- og citronproduktion og turisme. Den lokale Hvidvin var frisk og god.

Hvad vi heller ikke vidste, var at øen har kæmpe havskildpadder på op til 180 kilo !, vi så to af dem i havnen i Argostoli, hvor fiskerne smider rester fra fangst ud til dem, så de holder til nær ved kajen hvor disse små fiskerbåde ligger. Når den dykker op blæser den luft ud som giver disse bobler på vandet.

Her er nummer to, den ser ud til at have skrueskader på skjoldet.

 

Fredag tog vi på en sejltur til tre øer, den første Meganisi, havde en så stor grotte, at englænderne under anden verdenskrig kunne skjule to ubåde i den, vores skib kunne lige gå ind i grotten.

Øen Lefkada var største ø på ruten, der var ikke så meget at se på de to timer, men det blev da til en kirke og en gang frokost.

På havnen var en plakat fra 2007 for vores skib og den tur vi var igang med. Det er idag fortsat samme kaptain ( ham med den lille dreng) som sejler båden og det gør han godt

Hotellets swimmingpool var god til en eftermiddagsdukkert